Hvem er vi ?
Om os
Vi er en familie på 5, som bor i huset på toppen af bakken. Familien består af Maja og Klaus, vores 3 børn Victor, Felix og Emmelie samt vores røde kat knurrehår.
Vi bor i det naturskønne Bruunshåb. Hos os finder i ro og den smukkeste udsigt over søer og enge.
Geocaching er en af vores interesser både herhjemme og i udlandet. Derfor vil i også kunne finde en udfordrende Geocach i skoven , som Victor har lavet. Skulle i ønske en lettere, har Felix lavet en ved åen. God fornøjelse
Vasehus Glas
Jeg hedder Maja og er 46 år. Jeg bor sammen med min familie i Bruunshåb.
Jeg har i mange år arbejdet i en vuggestue. I sommeren 2020 valgte jeg at sadle om og vuggestuen blev udskiftet med mit kreative glasværksted.
Jeg har arbejdet med glas et par år. Jeg elsker at eksperimentere med glasset og lære nye metoder. At åbne ovnen efter en brænding er som juleaften, hvor børnene venter på at åbne julegaver.
Drømmen om at åbne værkstedet for andre starter nov. 2020 hvor jeg annoncere min første workshop.
Jeg nyder stadig at arbejde med børn, så derfor er mit værksted selvfølgelig åben for både børn og voksne.
Jeg glæder mig til den nye rejse, jeg skal på i glassets verden og forhåbentlig med en masse børn og voksne som har lyst at lave fantastisk glaskunst
Vasehus' historie
I 2016 byggede vi vores hus på toppen af bakken. På grunden har der i tidernes morgen lagt et gammelt teglværk, som fremstillede mursten. Leret dertil blev udvundet i skoven bagved annekset. Hvis man går en tur i skoven fornemmer man slugten, hvor der er blevet gravet. Det er stadig muligt at udvinde ler herfra. Det tidligere teglværk blev kaldt Vasehus.
I 2019 byggede vi så vores anneks/værksted, som blev opkaldt Vasehus, efter det gamle teglværk.
Til hverdag fungere Vasehus som mit glasværksted. Det er her jeg har min daglige gang og tilbyder workshops til børn og voksne.